De græske påske traditioner

Den Græske Påske er helt unik og det er nemt at komme med – hvis du holder ferie i Grækenland – ja faktisk uanset hvilken højtid eller festlig lejlighed!

Hvor du end befinder dig i Grækenland i den periode – er der altid en god chance for, at du pludselig befinder dig midt i en farverig lokal højtid eller traditionel fejring. For mig (Bettina) står den græske Påske som noget helt speciel. Har været med en del år på øen Kreta, hvor der kommer denne magiske stemning overalt! Alt er lukket og alle er i gang med at forberede sig til den store fest. Der grilles lam, synges, skydes op i luften, drikkes og naturligvis frekventeres kirken alle dage – hvor der er højmesse. Det foregår i forskellige rækkefølger. 🙂 Se lige denne skønne film om Påsken….(Kreta) https://www.youtube.com/watch?v=g12KIpD6PRM

Normalt er det sådan at Tidspunktet for den græsk-ortodokse påske varierer. Den falder inden for en 5 ugers periode fra begyndelsen af april til begyndelsen af maj. Kun en gang hvert femte år falder den samtidig med den katolske og den protestantiske påske, som sædvanligvis falder tidligere. Her kommer nogle af de steder hvor de farverige ortodokse påskeskikke også kan opleves. Det er samme princip om det er på fastland eller øerne, men alle har forskellige traditioner forbundet med Påsken.

Amorgos
På øen Amorgos i KykladernePåsken på Amorgos er fuld af tradition og symbolik. Den stille uge begynder med et ritual, hvor huse og gader bliver hvidtet – en symbolsk renselse af sjælen. Ovne over hele øen er i gang med at bage de traditionelle påskebrød (tsurekia) med de farvede røde æg, der lægges oven på. Langfredag byder man på brød, oliven og vegetariske snacks til gæster i forbindelse med den stille uges faste. Langfredag aften, når Epitaphios bæres rundt i byen, står kvinderne på balkonerne og i døråbningerne og salver den fromme med parfume. På opstandelses natten er landsbyerne strålende oplyst af lamper, lys og fyrværkeri. Måltidet påskedag består af stegt ged. Duften af kødet blander sig med duften af forårsblomsterne og er med til at skabe den helt særlige stemning for denne dag.

Folegandros
På øen Folegandros i Kykladerne På Folegandros åbner alle fra langfredag deres hjem for hinanden i fem hele dage. Langfredag aften bæres Epitaphios ud af Agios Nikolaos-kirken i Chora. Efter 24 timer er øens indbyggere igen uden for kirken for at fejre opstandelsen. Særligt for denne ø er det, at Panagia-ikonen (Panagia er øens beskytter) bliver båret ud fra kirken og indtil påsketirsdag båret fra hus til hus for at velsigne hjemmene. De som følger efter processionen med ikonen, går med indenfor og ønsker familien god påske og alt godt og sammen spiser man lidt snacks og konfekt og drikker et glas vin – eller noget endnu stærkere.
Ja’ det var blot et udpluk af de mange steder og områder… i Grækenland – vi har så mange inspirationer – hvis du vil ud og opleve det traditionelle…

Kontakt os for et tilbud til Grækenland

Scroll til toppen