athen - storbyferie

Oplev Athen med nye øjne!

Athen er på alle måder en overset storby – måske fordi øerne, fastlandet overhaler med blå kirketage og det græske afslappethed, så de fleste lander i Athen for at drøne videre til Pireaus for at nappe en færge til øerne. Men når ikke se Athens skønheder!

I Athens gader rumler moderne sporvogne, der hedder Platon og Aristoteles, og et metrotog, der skyder gennem Athens mere end 2000 år gamle grave og fund (at grave i jorden i Grækenland) er en langsommelig affære, for hvert spadestik frembringer fortidens historier og alt byggeri sættes på hold til arkæologer har været forbi!  Athen har en lufthavn, der er bygget på lagt fra fortiden, men som peger lige mod fremtiden. Dette er dele af Grækenlands nye ansigt i de 21. århundrede et ansigt som stadig forandrer sig.

Attiki Odos (Attika motorvejen) afkorter drastisk køretiden

Det er idag så nemt at komme fra Athen lufthavn til nord (Thessaloniki, Pelion og Evia) og syd (Peloponnes) med Attiki Odos, som er en flersporet motorvej på omkring 65 km, der forbinder de vigtigste lufthavnsterminaler med Elefsis. Motorvejen løber gennem Athens nordlige forstæder og har flere end 20 forbindelser til byens centrum. Grækenlands veje som aldrig har været særlig avancerede, tog et kvantespring med etableringen af vejen, da Attika motorvejen har forbindelse – en forbindelse, der har været meget nødvendig – med den såkaldte Patra motorvej som forbinder Patras i vest via Athen med Thessaloniki. Det gør det nemt at komme alle retninger – om du vil til nord, øst eller vest.

Dog er det sådan i Grækenland, at det tog flere år at bygge Attika motorvejen, da der overalt hvor bulldozerne gravede ventede arkæologisk fund i jorden – samme som i Athen. Mindst 200 arkæologer blev ansat kun for hele tiden at holde sig klar til at undersøge det, som blev afdækket. Faktisk blev der gjort så vigtige fund, at det blev til officielle udstillingsarealer.

Taxa fra Athen lufthavn til centrum (enhedspris) om dagen

Besøg Athen hele året

Ja, hvorfor ikke… Siden oldtiden har Athen været kendt for sin gæstfrie stemning, som har lokket mange rejsende mange rejsende til. En sommer i Athen tilbyder alt fra friluftsbiografer, medrivende opførelser af antikke tragedier på de oprindelige amfiteatre under stjerne dage fulde af sol og enhver slags fornøjelse, man overhovedet kan tænke sig, og sammen strækker sig helt ind i de første uger af efteråret, der byder på en kærkommen kølig afveksling. Vinteren, foråret og efteråret er til gengæld en af de bedst bevarede Athenske hemmeligheder – det er her du finder det Athen som er rigtig interessant.

De mondæne kvarterer har udendørscafeer med gasvarmere, så man ikke behøver at gå indendørs. Weekenderne kan tilbringes med at gå ture langs havet eller på en af de høje der omgiver byen. Og det athenske natteliv er om vinteren selvfølgelig lige så livligt som om sommeren. Om foråret mærker man så igen, at sommeren er lige rundt om hjørnet, når det bliver varmere i vejret, jasminblomsterne sender deres berusende luft han over balkonerne og havemurene, og der ikke er andet end amoriner i luften. Athen er simpelthen et sted til alle årstider. Og det er helt umuligt at se hele Athen på en dag. Men med hensyn til storbyferien er der noget, man må se, som ikke kan udelades på en sightseeing i byen, selv om den kun skulle vare en dag. Man behøver bare at stå tidligt op og have masser af udholdenhed.


Oplev Athen på 1 dag

Begynd med det der absolut må ses, Akropolis, er ikke til at komme udenom, den er allesteds nærværende i byen!  Man kan komme hertil ved at tage metroens linie 2 (rød) og stige af ved Akropolis stationen. Eller gå dertil fra hotellet – vi anbefaler at man bor i Plaka området.  Bor man længere fra er der Athens sightseeing bus nummer 400 kører også gennem området. Metrostationen har det ekstra godt, at den huser kopier af ”the Elgin Marbies” (bl.a. dele af Partheron-frisen) i sine rummelige haller såvel som samlinger af keramik og mønter, der blev fundet under udgravningerne til stationen i midten af 1990’erne.

Når du kommer op fra rulletrappen på stationen, skal du dreje til venstre og efter nogle få meter til venstre igen, og så er du på Dionysiou Arepagutou-gaden med den enorme klippe, Akropolis der rejser sig til højre for dig. Gå lige op af den svagt stigende gade og forbi det Nye Akropolis Museum og de ny klassicistiske palæer på venstre side. På den anden side af gaden under Akropolis mure ligger ruinerne fra Dionysos-teatret, hvor de store tragedier blev opført i den klassiske oldtid. Det restaurerede Herodes Atticus Teater fra det 2. årh. e.v.t. kommer et par minutter senere til syne på din højre side. Dette teater er meget brugt om sommeren takket været dets fremragende akustik. Dionysiou Arfeopagitou-gaden blev for nogle år siden omdannet til gågade fro at forene de vigtigste arkæologiske udgravnings områder i det centrale Athen og gøre dem fri for trafik og dermed lettere at komme til for turister til fods.

Resultatet er blevet Europas største arkæologiske park. Vejen top til Akropolis er vel afmærket. Den nu flisebelagte gade efterfølges af den vej, der fører til toppen af stigningen med udsigt over Philopappos-højes (til venstre) og den lillebitte restaurerede kirke for Agios Dimitrios Loumbardiaris ,  der ligger lidt gemt væk mellem pinjetræerne. Akropolisstien snor sig op til Propylæerne, som er den store marmorportal til Akropolis’ område. Til Erechteion-templet og op til selve det imponerende Parthenon som er Templet til Athene. Et enormt restaurerings- og reparationsprojekt har været i gang i omkring 20 år, så templet har i lang tid været afspærret. Gå gennem Agoras ruiner, det der engang var by- og handelscentrum i Antikkens Athen. Uden om dette område ligger den maleriske bydel Plaka under Akropolis’ nordlige mur Plaka er Athens gamle by og er rig på byzantinske kirker og smuldrende huse fra den osmanniske periode.


Athen på 2 dage

Igen er det svært at ’’presse’’ et besøg i Athen sammen til bare to dage – men det er muligt med et godt tempo. Første dag er tilbragt på Akropolis, i Plaka og i det travle område Monastiraki med tavernaer og barer.  Anden dag, anbefales at besøge Det Arkæologiske Nationalmuseum, som er det største museum af sin slags i Grækenland. Her huses blomsten af alle arkæologiske fund fra fx Thira-freskoerne, utallige statuer fra den arkaiske periode og den klassiske tid, skatte fra de mykenske konger og mange andre imponerende skatte fra den græske kultur. Museet ligger kun ti minutters gang fra den centrale Omonoia-plads eller et stop med metroens linie 1 (grøn) fra Omonoia- til Victoria-pladsen. For at få det bedste ud af dette bemærkelsesværdige museum behøver du mindst to timer.


Athen på 3 dage

To dage er det minimum af tid som man behøver for at opleve det gamle Grækenland. Nu er turen kommet til det moderne Athen. Begynd den tredje dag med et besøg på Nationalgalleriet- Alexandros Soutsos-museet på Vasileos Konstantinou—gaden ved siden af Athens-Hilton. Det er en rask 15-minutters gåtur fra Syntagme-pladsen eller et stop (Syntagma-Evangelismos) med metroens linie 3 (blå) eller tre stop med den gule trolleybus. Nationalgalleriet rummer Grækenlands fornemste samling af moderne græsk billedkunst. Det er fra tid til anden også vært for større samlinger fra udenlandske museer. En af de mest bemærkelsesværdige udstillinger har været mesterværker af den kretensisk-fødte renæssancemaler El Greco (Domenikos Theotokopoulos).

Tilbage på Syntagma-pladsen holder sporvognens linie 4 (Aristoteles) og linie 5 (Platon) som tilbyder en stille og rolig elektrisk køretur på skinner til henholdsvis Fred og Venskab stadion i Neo Failro og til kysten i forstaden Glyfada. Sommeraftener i Glyfada er livlige med de uendelige mange cafeer, barer, fisketavernaer og havet, man kan dyppe sig i når som helst man har lyst. (med mindre du ikke skal videre til en af øerne


At slentre omkring i Plaka

Plaka er det ældste kvarter i Athen, og et virkelig smukt latiner kvarter – med butikker af en hver art, og muligvis det område i Europa, som har været beboet i længst sammenhængende tid, eftersom der næsten overalt hvor man kigger hen, er spor efter neolistiske, arkaiske, klassiske, hellenistiske romerske, byzantinske og osmanniske bebyggelser eller huse.

Det karakteristiske ved kvarteret i dag er det gamle kirker og en tidligere moske- hvor der engang også var et tyrkisk bad –og den romerske Agora. Midt i sammensuriet af smykke- og souvenirbutikker er der mange små stemningsfulde stræder med tavernaer af den ægte slags, hvor et glas af den lokale rødvin kommer lige tilpas efter en formiddag med shopping, eller bare sidde som grækerne og kigge med en kop kaffe på folk der slentre forbi.


Spisesteder i Athen

Tja hvad skal vi sige… andet end af der er tusindvis af restauranter, tavernaer og ”ouzeriaer” der ligger spredt over hele byen, så det er ikke svært at finde et sted, der kan tilfredsstille din appetit og dit budget. Middage på de finere etablissementer er ofte ledsaget af græsk musik eller folkedans, og det er let at indlede en samtale med dem, som sidder ved bordet ved siden af. Der er et væld af restauranter i Athen, som serverer alt fra det internationale køkken, lige fra det japanske til det libanesiske, det russiske til det mexicanske.

Alligevel er det langt mere spændende, når man er i Athen, ”at leve som de indfødte” og nyde de lokale delikatesser på de traditionelle tavernaer eller de mere kreative versioner af klassiske græske retter tilberedt af opfindsomme køkkenchefer på gourmetrestauranterne. Det er en god ide at få en lokal beboer eller en fra hotellet til at anbefale de gode spisesteder.


Nattelivet –

Athen har et stort antal natklubber, musikbarer, mange har det gode græske livemusik på programmet som er en oplevelse værd i sig selv, spørg rundt – hos de lokale, eller på hotellet! Områderne hvor man kan finde disse barer og klubber og som er nær byens centrum, er Syntagma-pladsen, Thissio, Psiri, Monastiraki, Plaka, Gazi, Kolonaki og Exarchia. Muligheder for en lang nat & morgen i byen er mange! Spørg os gerne!


Shopping – Athen er en shop a’ holic’s Paradis

Athens bedste shopping steder er koncentreret omkring Omonia- og Syntagma pladserne. Ermou-gaden er sandsynligvis den livligste af dem alle, en ’’tvangs’’ shoppers paradis. Der er bogstavelig talt hundredvis af mennesker som dagligt shopper på Ermou og i de nærliggende gader. Gaden er omdannet til gågade, hvilket er en yderligere velsignelse for shopperne. Gademusikanterne er der også til at underholde dig.

I bunden af Ermou-gaden ligger Monastiraki, som er det gamle bazar-kvarter og centrum for en myriade af souvenitbutikker og stedet for det kendte (eller ukendte) ”Flea Market” (loppemarked), hvor der er helt proppet af mennesker om søndagen. Kolonaki nord for Syntagma-pladsen læner sig op ad skråningen til den stejle Lykabettos-høj. Det er det mest mondæne og kommercielle område i Athen og er fyldt med designerbutikker, førsteklasses delikatesseforretninger og konditorier. Andre gader i Athen som fx Patission, Agiou Maletiou, Stadiou og Panapistimiou bugner også med alle mulige butikker. Den bedste shoppe-terapi i Athen gøres til fods – og på den måde kombinerer man handel og turisme.


Sommer- og vinterfritidsaktiviteter

Kysten på begge sider af den store Attika-halvø er fuld af fantastiske sandstrande og strande med småsten, hvor de kan benytte dig af de mange vandsportsfaciliteter, der tilbydes. De fleste velorganiserede strande har aktiviteter som fx volleyball, tennis og basketball såvel som vandrutsjebaner og water tubes. Man kan også leje kanoer og kajakker. På flere strande tilbydes også timer i water-skiing og windsurfing af kvalificerede trænere. På strandene er der omklædningsrum, parasoller og liggestole, legepladser og spisesteder.

Hvis du er sportselsker har du måske lyst til at se de professionelle volleyballkampe der ofte bliver spillet på strandene Schinia, Palio Faliro og Palaia Fokia. Nogle af de største strande på Attika-halvøen er Alepochori, Alimos, Avlaki, Anavissos, Chalkoutse, Glyfada, Kvaouri, Kinetta, Lagonii, Legraina, Loutsa, Mati, Megara, Nea Makri, Oropos, Porto Rafti, Rafina, Schinia, Sounion, Varkiza, Voula og Vouliagmeni. Vouliagmeni-søen er ideel til en afslappende svømmetur.

Bjergene Parnitha, Ymittos og Pentelli er fyldt med uendelig mange arter flora og fauna såvel som stier og huler til udforskning og er derfor ideelle steder for vandrere. Er man til vintersport, kan skiløbere og snowboarders styre mod Parnassos-bjerget med en vidunderlig udsigt over Delfi og kun tre timers kørsel fra Athen. Skibakkerne er førsteklasses og perfekte til både nybegyndere og profes sionelle og udstyr kan lejes i de mange butikker, der findes på vejen til skisportstedet.

I Glyfada kan golfspillere boltre sig på den vidunderlige 18 hullers, par 72 Glyfada-golfbane omgivet af pinjetræer og med en storslået udsigt over Øerne i Den Saroniske Bugt.


Museums liste

Det nye Akropolis Museum

I oktober 2007 begyndte det vanskelige arbejde med at flytte de kulturgenstande, som har været udstillet oppe på Det Gamle Akropolis Museum ved siden af Parthenong og 45 m ned det Det Nye Akropolis Museum, der ligger på den anden side af gaden. Det nye museum, som er tegnet af den schweiske arkitekt Bernard Tschumi i samarbejde med Michalis Fotias fra Grækenland, fylder et område på 21.000 m2 og har et samlet gulvareal på 30.000 m2. Den øverste etage og salen med den bedste udsigt er reserveret til ”the Elgin Marbles”, som bl.a. består af det uvurderlige sæt af skulpturer fra Akropolis, der blev fjernet af Lord Elgin i 1803 og nu er på British Museum i London. Grækenland har i mindst 30 år indtrængende anmodet om at få dem tilbage, men mens dette skrives, er det på ingen måde sandsynligt at grækernes ønske vil blive opfyldt. Bygningen er blevet rost af nogle og af andre kaldt et monstrum af glas og beton. En unik attraktion i stueetagen er under alle omstændigheder et glasgulv, som giver mulighed for at se de ruiner, der blev bragt frem for dagens lys under udgravningerne til museets fundament. Disse ruiner er fra et område af antikkens Athen, og på en fin måde viser det nye museum således den klare forbindelse mellem nu og dengang. Stueetagen vil vise fund fra siderne af Akropolis, fra udgravningerne ved Nymfernes Helligdom. Dionysos-teatret og Panos’ Helligdom. På den skrå rampe og på første sal vil Karyatiderne, som er de kvindeformede statuer fra Erechteion-templet, være. På anden sal vil der være en Cafe’ og reasturant og ”the Eldin Marbies eller ”the Panthenon Marbies” (måske) på tredje og øverste sal. Udsigten fra øverste etage vil være særlig fantastisk med den enorme klippe, Akoppolis der tårner sig op i forgrunden indtil museet reelt åbner for publikum. Vil den bedste udsigt dog stadig være fra Akropolis’ brystværn.

Museer

Den antikke og den moderne side af Athen forenes i mere end 150 museer, der ligger spredt over et større område af Athen, Attika og de nærliggende øer, hvor der udstilles kulturg3enstande, som spænder lige fra klassisk billedhuggerkunst til de mest raffinerede tekstiler fra folkekunsten. Her kommer de museer, der absolut må ses.

Museumliste Athen

Det Arkæologiske Nationalmuseeum
Adr: Tositsa 1 (indgang ved Patision 44)

Agora-museet i Attiaios-Stoa
Det Historiske Nationalmuseum
Adr: Stadiou 13 (den gamle Parlamentsbygning)
www.cycladic.nhmuseum.gr

Museum for Kyklade-kunst
Adr: Neophytou Douka 4
www.cycladic-m.gr

Numismatics Museum
Adr: El. Venizelou 12
www.nma.gr

Det Nationale Museum for moderne kunst
Adr: Amvr. & Frantzi (den tidligere Fix (øl) fabrik)
www.emst.gr

Hellenistisk Teatermuseum og Studiecenter
Adr: Akadimias 50
www. Theatremuseum.gr

Frissiras-museet
Adr: Monis Asteriou 3-7, Plaka (I krydset ved Kydathineon) www.frissiramuseum.com

Det Byzantinske og Kristne Museum
Adr: Vasilissis Sophias 22,

Det Hellenistiske Krigsmuseum
Adr: Rizari 2 & Vassilissis Sophias

Benaki-museet
Adr: koumbari 1 & Vassilissis Sophias (hovedbygning)
www.benaki.gr

Kerameikos-museet
Adr: Ermou 148 Tlf: +30 210 3463552

Museum for Græsk Folkekunst
Adr: Kydathinaion 17, Plaka Tlf: +30 210 3229031

Goulandris’ Naturhistoriske Museum
Adr: Levidou 13, Kifissia
www.Gnhm.gr

Gaia-centret
Adr: Othonos 100, Kifissia
www.gnhm.gr

Planetarium
Adr: Syngrou 387, Paleo Faliron
www.eugenfound.edu.gr

Grækenlands Museum for Børn

Adresse: Kydathinalon 14, 10559 Athen. Gratis adgang Åben: tirsdag til fredag 10.00-14.00. Lørdag og søndag 10.00-15.00. Lukket mandag og helligdage.
Web: www.hcm.gr

Nationalgalleriet

Adresse: Vasileos Konstantinou 50, 11528 Athen. Entre gratis adgang for børn under 12. Åbent: Hver dag 9.00-15.00, tirsdag lukket. Web: www.nationalgallery.gr

Nationalgalleriet blev grundlagt I 1900 som et “skatkammer” for hovedværker I den græske billedkunst, som den har udviklet sig gennem de ca. 180 år, hvor Grækenland har været en uafhængig europæisk stat. Nationalgalleriets samling tæller omkring 10.000 værker, der spænder lige fra malerier, skulpturer, raderinger, miniaturer til stilmøbler. Galleriet er regelmæssigt vært for større tematiske udstillinger med værker lånt fra førende museer.

Kulturcentret ”Den græske Verden”

Adresse: Pireos 254, Tavros. Entre (prisen kan variere alt efter udestilling). Om sommeren (midt juni til midt oktober) åben: mandag, tirsdag, torsdag og fredag 9.00-16.00, onsdag 9.00-21.00, søndag 10.00-16.00.

Scroll to Top
Scroll til toppen