Amorgos
Stejle bjerge, hvid Chora, dybblåt hav og små landsbyer, hvor dagene stadig har deres egen rytme. Amorgos er en ø, der opleves lige så meget på stierne som ved vandet.
Amorgos er en ø, man rejser til med vilje
Amorgos ligger mod øst i Kykladerne og har en helt anden karakter end de mere kendte øer. Landskabet er råt og dramatisk, vejene snor sig over bjergene, og havet ligger som en dyb blå kant omkring øen.
Chora er blandt de smukkeste byer i Kykladerne, mens Katapola og Aegiali er øens to havneområder med hver sin stemning. Katapola er rolig og klassisk, mens Aegiali har strand, landsbyliv og lidt mere sommerpuls.
Amorgos passer særligt godt til jer, der holder af vandring, små strande, lange middage og steder, hvor oplevelsen ligger i landskabet og hverdagen lige så meget som i de store seværdigheder.
Oplev Amorgos på 1, 2 eller 3 dage
Amorgos fortjener gerne fire eller fem nætter, men selv et kortere ophold kan give jer Chora, klostret og et første møde med øens dramatiske landskab.
Chora & vindmøllerne
Gå gennem de små hvidkalkede gader, find de skyggefulde pladser og fortsæt mod vindmøllerne over byen. Bliv til aftenen, når Chora skifter tempo.
Hozoviotissa & Agia Anna
Besøg Panagia Hozoviotissa, der ligger dramatisk bygget ind i klippesiden. Fortsæt mod Agia Anna og det dybblå hav, som gjorde Amorgos kendt gennem filmen The Big Blue.
Aegiali & landsbyerne
Kør nordpå til Aegiali og fortsæt til Tholaria eller Langada. Her får I strand, udsigter og landsbyer, der ligger naturligt ind i bjergsiden.
En af Kykladernes smukkeste hovedbyer
Amorgos' Chora ligger skjult inde i bjergene og er bygget som en labyrint af smalle stræder, trapper, små kirker og hvide huse. Over byen står de gamle vindmøller som en del af silhuetten.
Chora er særlig fin sidst på dagen. Caféerne fyldes langsomt, lyset bliver blødere, og de små pladser bliver naturlige mødesteder for både lokale og besøgende.
- Hvidkalkede gader og små pladser
- Vindmøllerne over byen
- Små kirker og kapeller
- Lokale tavernaer og caféer
- God base for Hozoviotissa og Agia Anna
Vandring, klipper & Det Store Blå
Amorgos er en ø for jer, der gerne vil bevæge jer gennem landskabet. Stier forbinder landsbyer, kirker, udsigtspunkter og små strande, mens havet hele tiden ligger som baggrund.
Hozoviotissa
Panagia Hozoviotissa er øens store vartegn. Klostret ligger næsten lodret i klippesiden og nås via trapper med en imponerende udsigt over havet.
Agia Anna & Mouros
Agia Anna er lille, klippefuld og berømt for sit klare vand, mens Mouros længere sydpå ligger dramatisk mellem klipper med turkis hav og grotter.
Vandrestier
Amorgos har et net af gamle stier mellem landsbyer, kirker og bjergområder. Vælg tidlig morgen eller sen eftermiddag på de varmeste dage.
Amorgos fungerer bedst, når færgerne styrer rækkefølgen
Øen har to havne, Katapola og Aegiali, og færgerne kan anløbe forskelligt afhængigt af rute og sæson. Derfor giver det mening at planlægge øhoppet ud fra de konkrete afgange.
Amorgos kombineres særligt godt med Santorini og Naxos, og kan også indgå i længere ruter mod Astypalea, når forbindelserne passer.
Chora, landsbyer & dybblåt hav
Tre ruter, der fungerer godt
Amorgos ligger perfekt til et øhop, når rækkefølgen bygges op omkring færgedagene. Her er tre kombinationer, hvor øerne giver en fin kontrast til hinanden.
Santorini + Amorgos
Santorinis dramatiske caldera kombineret med Amorgos' ro, Chora og vandrestier. En enkel rejse med stor kontrast.
Se øhoppetSantorini · Amorgos · Naxos
Tre øer med hver sin karakter: Santorinis udsigter, Amorgos' landskab og Naxos' strande, byliv og større udvalg.
Se øhoppetAmorgos · Astypalea · Naxos
En mere usædvanlig rute for jer, der gerne vil længere væk og kombinere to mindre øer med Naxos som naturlig afslutning.
Se øhoppetAmorgos alene – eller som del af et øhop?
Fortæl os hvor længe I vil rejse, om I helst vil bo omkring Katapola, Aegiali eller tættere på Chora, og hvilke andre øer I overvejer. Så hjælper vi med at få fly, færger og ophold til at hænge naturligt sammen.
Få et rejseforslag