Spetses

De Saroniske øer

Spetses – Saroniske øer

Grækernes sommerparadis – pinjeklædt og rig på historie! Ved indsejlingen til Spetses lægger man straks mærke til øens vartegn: Hestevogne, der på stribe tager imod de besøgende for at fragte dem rundt på denne herlige, smukke ø. Spetses har de smukkeste strande i den Saroniske bugt og man kan altid finde helt sin egen!

Hovedbyen Spetses er delt op i to: Dappia, som er omgivet af muséer og caféer, samt Palio Limani, (den gamle havn), hvor der døgnet rundt er aktivitet. I den gamle havn bygges i dagstimerne både på gammel traditionel vis og om aftenen omdannes hele området til et leben af mennesker, som besøger de mange hyggelige musikcaféer, barer og restauranter. Al færden med motorkøretøjer er forbudt i Spetses by om aftenen. Dette skaber en dejlig skøn atmosfære, og man kan i ro og mag sledre rundt i byens små gader eller langs vandet og havnen.  
Overalt mindes man om den lokale heltinde Bouboulinas, som forsvarede Spetses og Grækenland under krigen mod tyrkerne i 1821. På Spetses bor man i selve Spetses by og her finder man også nogle små strande, med fint sand. De andre strande på øen når man bedst med knallert, cykel, taxabåd eller den lokale bus! 

Scroll to Top
Scroll til toppen